Randbøl
kirke og kro. Billedet er taget før år 1900. Ser man godt efter, ses
det, at kirken endnu ikke har fået en skorsten over muren mellem skibet
og koret.
Randbøl Kirke ligger ved Hærvejen. Den vej som har været til så megen
gavn for hundreder af slægtled, men som også har ført megen død, sorg,
smerte og ødelæggelse ind over Randbøl Sogn. Den gamle gotiske kirke
bygget i granitkvadre, med sit brede tårn står der i sin bastante
1100-tals byggestil, som en sikker og urørlig klippe. De mennesker, der
i tidens løb har passeret Randbøl Kirke, har efterladt enkelte mønter
ved kirkens dør. Den ældste mønt der er fundet i nærheden af kirken er
en guldbrakteat fra omkring 400 e. Kr. En anden er fra Erik Menveds
tid, han regerede i Danmark fra 1274 til 1319. Endelig er der fundet en
mønt fra Christian den 4.’s tid.
Hvem, der har bestemt kirkens beliggenhed, er der naturligvis ingen,
der ved. Men et gammel vandresagn fortæller, at da kirken skulle bygges
var der, som altid i Danmark, uenighed om hvor den skulle ligge. Den
salomoniske afgørelse blev; at to unge stude blev bundet sammen, og
der, hvor man fandt dem næste morgen, skulle kirken opføres.
Det er nok mere rimeligt at antage, at stedet fra hedensk tid har været
helligt, et såkaldt Vi, som senere er blevet afløst af en trækirke,
bygget af høvdingen i Randbøl, som havde indtægterne fra den kirkelige
betjening.
Beliggenheden meget tæt op ad Hærvejen, Studevejen, Oksevejen,
Adelvejen, eller “Æ gammel Landevej”, der siden arilds tid har ført fra
Viborg og ned i Europa, synes naturlig, idet der langs denne vej blev
bygget mange kirker i samme periode.
I 1400-tallet blev tårnet bygget til. Tårnet på Randbøl kirke er et
rektangulært stort hus i sengotisk stil, bygget tværs for skibet med
spidsgavle som vender nord-syd. Tårnet er meget solidt, uden egentlig
at virke klodset. Ingen ved præcist hvilket år det er opført. Dog vil
det være rimeligt at tro, at det er sket omkring 1460, idet
kirkeklokken, som er ophængt i tårnet, er støbt i 1462 af mester Calus
og bærer indskriften:
I det herrens Aar 1462 for den hellige Apostel Peter — Hjælp Maria”,
Kirkens
klokke blev støbt i 1462 .
Der er stadigvæk 74 år til reformationen. Hvad reformationen betød for
kirken har det ikke været muligt at finde historisk materiale om. Ser
man på, hvad der generelt skete i Danmark i perioden mellem 1520 til
1550, så er det rimeligt at antage, at reformationen i Randbøl Sogn er
forløbet på samme rolige måde, og at omvæltningen har været stilfærdig.
I Præsteindberetningerne fra Ribe Stift står der ikke meget om kirkens tilstand, og intet om dens indretning, blot dette:
,,Randbøll sogn, Annex til Nørup
Kirchen kaldis Randbøll kirche af Kong Ran, som di gamle sigir den
fordum af hafue ladit bygge oc schall ligge begrafuit i en høj, som
ligger tet op til den nøre siide ind på kirchegaarden”.
Den store restaurering
Etatsråd Gerhard Hansen de Lichtenberg blev født i Horsens i 1695, hans
indflydelse i Randbøl Sogn indtil hans død den 19. juli 1764 blev enorm.
I 1711 blev han sendt til Flensborg for at dygtiggøre sig. I 1728 blev
han gift med Bodil Hofgaard, datter af den tidligere borgmester i
Horsens. I 1731 er han i fuld gang med at købe jordegods, heriblandt
også Engelsholm gods i Nørup Sogn. Det indkøb skulle komme til at vende
op og ned, både på Randbøl Kirke, men også på sognet i almindelighed.
En del af stolestaderne i Randbøl Kirke er genbrug. De menes hentet fra egnen omkring Ribe i årene efter reformationen.
I én af kilderne står at læse:
“Kirken udi Randbølle er af Hr.
EtatsRaad Lichtenberg sat i god stand. Den har en skiøn stafferet
Alter-Tavle, på hvis øverste Deel forestilles Christus udi i sin
Siæle-Angest, knælende i Bønnen, og udi den midterste Deel forestilles
den hellige Nadvers Indstiftelse. Uden at forbigaae nogle andre i
Kirken befindende Inskriptioner, og anføre denne eneste, som staaer paa
den underste Deel af AlterTavlen:
Vor Cancellist-Raad Hr. Lichtenberg vi yde
Vor skyldig tusind Tak, for hand lod Kirken
pryde,
Og Kirkens gamle Muur forbedre og fornye,
Ja Skolen sætte ny her udi Randbøl Bye.
En ret Patron hand er, gid mange var hans
lige.
Bese kuns Nørup Kirke og Skole, du skal sige,
Jeg ei flatteret har; thi alt hvad findes der,
Udaf Hr. Lichtenberg opbygt og prydet
er.”
Koret med døbefond og altertavle. Sidstnævnte lå i mange år på kirkens loft. Den var da erstattet af et kors på alterbordet.
Trusler om nedrivning
S.E. Secher skriver i 1867 intet om, at kirken er i forfald. Det kan
man derimod læse om i protokollen fra kirkeværgernes møde den 12. juni
1890. Her konstaterer man nøgternt:
“Det nedre parti af Taarnets Vestende
ligesom dettes nordvestlige Hjørne er i en meget forfalden tilstand.
Det nævnte parti, der fra vestende strækker sig fra Overkanten af
Granitstenene til underkanten af de fem par Radindsatte Jernankre maa
nedbrydes og Skalmures”.
Protokollen opremser minutiøst, hvorledes arbejdet skal udføres, og at
nedbrydningen skal være bragt til ende den 17. juni 1891, hvor man
ønsker at syne bagmuren og endelig skal arbejdet være afsluttet den 16.
september 1891.
Kirkeværgerne havde fundet frem til arkitekt C. August Wiinholt, som
man havde bedt om at tegne en ny kirke til sognet. Den 28. juni 1899
forelå Wiinholts forslag til en korskirke med 234 siddepladser på
gulvet og 27 på pulpituret, i alt 270 siddepladser. Han ville anvende
de gamle granitkvadre i Randbøl Kirke til sokkel, piller og hjørner i
den ny kirke, medens resten af murene skulle opføres i røde mursten,
der skulle fuges. 1902 skulle den nye kirke i Hofmannsfelt stå færdig.
Den blev aldrig bygget. Bønderne i Frederikshåb satte en
underskriftindsamling i gang for at hindre byggeriet. Hvorfor? Fordi de
skulle være med til at betale præstens løn når den nye kirke stod
færdig.
Derfor skrev de:
“Det i sin tid indgivne Andragende
til Regering og Rigsdag om bevilling af en Sum til flytning af Randbøl
Kirke er for en del af Kirkeejernes Vedkommende underskrevne under den
forudsætning, at udgifterne ved Flytningen ville blive bevilget af
Staten, dels som Tilskud og dels som rentefri Laan, samt at beboerne af
Kolonien Frederikshaab, hvem Kirkens Flytning særligt kom tilgode,
havde haft saa megen interesse for Sagen, at de samme Kirkeejere ville
have deltaget i Omkostningerne ved Flytningen. Det har imidlertid vist
sig at disse Forventninger ere skuffede og derfor ønsker vi, at Sagen
falder bort”.
Randbøl Kirke omkring år 1900, hvor debatten om at bygge en ny kirke var slut, men hvar et større reparationsarbejde ventede.
Ejerforhold
Ejerforholdet til Randbøl Kirke op gennem Middelalderen, ved vi
ingenting om, men at en stormand, den lokale høvding, har stået bag kan
der næppe være tvivl om. Indtil Reformationen i 1536 har bispestolen i
Ribe sikkert haft sine interesser i kirken, vi ved bare ikke, hvordan.
I 1618 oplyser Randbøll Kirkes regnskabsbog, at kirken har fået en
gammel indtægt tilbage, nemlig 161/2 ørting rug (165 skæpper) og 1’/2
ørting byg. Indtægten kom fra, som der står: “fordi de nogel Gaarde i Rygbierg, som langsommelig tid stod øde, er igjen Opbygt”.Så
kom Svenskekrigene, og i 1679, blev Randbøl Præstegård nedlagt og
lagt ind under Nørup præstegård, som anneksgård. Der forblev den indtil
1824, hvor den blev solgt til kromanden i Randbøl for 950 rigsdaler.
Præstegården lå på en lille toft lige øst for kirken.
I 1600-tallet er det ejeren af Engelsholm, der ejer Randbøl Kirke.
Dette ejerforhold fortsætter indtil den 28. april 1770, hvor, bonden
Ioen Pedersen af Bindeballe og tre andre bønder køber kirken.
Kirken indvendig før - og nu
Vi tager et spring frem til nutiden, hvor Randbøl Kirke er så
vedligeholdt som vel næppe nogensinde. Besøget begynder på kirkeloftet.
At komme op til kirkeklokken er en speciel oplevelse. Der fører ingen
trappe op i tårnet indvendigt. Man skal op ad en vaklende
aluminiumsstige og ind gennem en lem i gavlen over kirkens kor, sådan
ca. seks meter oppe. En oplevelse de fleste gerne er foruden. 
Randbøl Kirke omkring år 1900, hvor debatten om at bygge en ny kirke var slut, men hvar et større reparationsarbejde ventede.
Vel oppe på kirkeloftet kan man betragte tømmerarbejde, der er omkring
900 år gammelt. Det er egetømmer, der er hugget til med økser og tappet
sammen med svære egedybler. Man ser også de forandringer, der blev
foretaget under de Lichtenbergs restaurering af kirken i 1730-erne.
Imponerende var det dog at se, hvor frisk det gamle tømmer var. Klokken
blev taget ned i 1992 for at blive repareret. Samtidig blev der indført
automatisk ringning. Automatikken fungerede første gang den 28. maj
1993. Den tid, da arbejdet som kirketjener og graver var lige så meget
kald som arbejde, var forbi. De sidste manuelle ringninger blev
foretaget med en lånt kirkeklokke, der stod i et stativ nede ved den
sydlige kirkegårdslåge.
Man kommer ind i kirken gennem våbenhuset. Det er vanskeligt at
tidsfæste, hvornår våbenhuset er bygget til. Det er opført i rå
kampesten, men har en pilasterportal, som peger mod, at det kan være
opført omkring år 1700.
I våbenhuset hænger der på vest-væggen et våbenskjold fra Royal Air
Force Eskadrille 83. Ved siden af hænger den takkeskrivelse fra samme
eskadrille til menigheden i Randbøl sogn. Takken blev sendt af
overlevende medlemmer fra eskadrillen i 1989, og gælder det forhold, at
menighedsrådet siden 1946 har vedligeholdt gravene for de fire engelske
og en australsk flyver, som tilhørte eskadrille 83. Deres Lancaster
bombefly blev skudt ned den 27. august 1944.
På samme væg hænger en
tavle fra 1857 med en udredning om kirkens ejerforhold, som har
følgende ordlyd:
Anno 1769 den 2. Juli Vellærde Hr:
Kammeråd Duus paa Engeisholm Solgt Randbøl Kirke til Søren Jensen i
Bindeballe, Mogens Hansen i Vandel, Niels Berthelsen og John Pedersen i
Bindeballe for summa to tusind Rigsdaler, den 28de. April 1770 har
køberne overladt disse parter til sognet ingen har betalt sin Part
efter Kjøbesummen. Randbøl Kirke den 16. Juni 1851.
Lige indenfor døren til skibet står til venstre fattigbøssen på en
lille afsats. Over den hænger en sort trætavle, hvor der med hvide
bogstaver står:
“Giver til de fattige, glemmer ikke at giøre vel og meddele, thi sådanne offer behager Gud Vel. e.b.a.=c b 13. v. 16”.
Længere fremme til venstre ser man ind i tårnrummet. Her står kirkens
orgel, som er bygget i 1970’erne.
Midtergangen med orglet i baggrunden
Stolestaderne i tårnrummet er betydelig mere enkle, for ikke at sige simple, sammenlignet med kirkens øvrige stolestader.
Indtil 1912 var der mod højkirkens vestvæg et pulpitur med otte
stolestader. Her, og nede på de mere ydmyge stole-stader i tårnrummet
sad de reformerte kolonister fra kolonien Frederikshåb. De var kommet
til Danmark i 1759-60 med løfte om religionsfrihed.
På nordvæggen i tårnrummet hænger en præstetavle, hvor man kan man
læse, hvem der har været præst ved Randbøl, henholdsvis Nørup kirker
siden 1590.
Prædikestolen
er fra 1600-tallet, udført i renæssancestil med toscanske søjler.
Malerierne i felterne mellem søjlerne er sindbilleder malt af ‘Den
østjyske barok-maler’ Mogens Christian Thrane, der var de Lichtenbergs
‘hofmaler’ Han var også mester for alle malerierne i Nørup Kirke.
Nederst på
prædikestolen står følgende indskrift:
“Jeg haver sat dig til en vægter over Israels Hus. (Ezech. 3 V 17)”.
Billederne symboliserer: Årvågenhed, ordets tugt og trøst, dommens
torden og rædslen derved og endelig ordets hammer, som skal åbne
menneskehjerterne.
Altertavlen i Randbøl Kirke indeholder elementer af en rænæssancetavle,
som de Lichtenberg i 1738 fik omdannet og restaureret. Altertavlen er
delt i to med et større og et mindre maleri. Af en inskription på
bagsiden af det store maleri fremgår, at M.C. Thrane selv har malt
billedet af indstiftelsen af Den hellige Nadver. I altertavlens øverste
felt sidder et maleri af Jesus i Getsemane Have, mellem de to billeder
står følgende indskrift:
“Min Jesu, som i Angest bad - I Bønnen giør mit Hjerte glad - I Nadveren du stifte lod -Læsk, let mit Hjerte, Sind og Mod”.
På alteret står to alterstager af malm (balusterstager på stor fod),
begge er skænket kirken af Ebbe Hansen og Karen Bennisdatter i 1672.
Den syvarmede lysestage er skænket af sognefoged P.J. Jensen og hustru
i 1926. Tre andre malmlysestager er gaver fra henholdsvis Ane og Hans
Mortensen i Vandel, skænket i 1892, og fra menigheden, som gav dem til
kirken i julen 1912. Det år, hvor kirken blev restaureret.
De tre lysekroner, som nu har elektriske kerter, er skænket af
følgende: En 12-armet med indskriften: “Cecilie Marie Kristine Jensen,
Vandel 1886-95”. En 26-armet med indskriften:
“Skænket til Randbøl Kirke af menigheden Julen 1912”,
og endelig en 12-armet med indskriften:
“Ane og Hans Mortensen, Vandel 1861”.
Døbefonden, der står til venstre for triumfbuen i koret er unggotisk
(1250-1300) af gotlandsk type, har kløverbladsornamentik i arkadebuerne
og er udført i sandsten. Dåbsfadet i messing, er fra 1650 med et
indgraveret ørnemotiv. Dåbskanden bærer indskriften:
“Else og Jens Mogensen 9/3 1853”.
Tidligere var der en del kalkmalerier i kirken. I dag ses kun en
omamentalt kalkmaleri i triumfbuen, en dekoration fra 1600-tallet.
Én af kirkens tre lysekroner og de omtalte kalkmalerier i triumfbuen.
Over midtergangen hænger kirkeskibet. Det er en tremastet skonnert, der
i 1938 blev skænket til kirken af vognmand Bøllingtoft og hustru,
Vejle. Hustruen var datter af gårdejer Mads Pedersen i Binde-balle.
Skibet bærer navnet Tove Marie, efter Mads Pedersens hustru, som var
død samme år.
Stolestaderne i kvindesiden, nordsiden, er af nyere dato. De har
indskåret bogstaverne I H S (Jesus hominum salvator), som betyder,
“Jesus, menneskets frelser”. I mandssiden, sydsiden, har stolegavlene
fået indsat dele fra Ca. 1550 og 1639, som har smukke udskæringer, der
alle er forskellige og menes at stamme fra egnen omkring Ribe. Genbrug
var almindeligt i de dage.
I middelalderen var det almindeligt, at folk blev begravet inde i
kirken. Det var dyrt. Jo nærmere alteret man ville købe en gravplads,
desto højere pris. Også i Randbøl kirke blev der foretaget begravelser
inde i kirken. Ingen ved dog, hvem det drejer sig om. I juli måned 1940
var man i færd med at indlægge centralvarme i Randbøl kirke.
Murermester Chr. Nissen i Randbøldal stødte i forbindelse med
gravningen af en kanal på et skelet, og alarmerede Nationalmuseet.
Udgravningen blev foretaget af museumsinspektør S. Rabeck. Han fandt
flere skeletter, men skeletterne blev aldrig identificerede.
Inden vi slutter omtalen af kirken, skal vi lige se, hvad antikvarisk
tegner og miniaturemaler Søren Pedersen Abildgaard mente, da han i 1771
besøgte Randbøl kirke. Han skrev i sin dagbog:
“-Her i Kirken er intet mærkværdigt!”
Kirkegården
Også på Randbøl kirkegård gemmer man en del af de gamle gravsten. På en
rundgang ‘møder’ man så at sige sognets afdøde beboere. Man får at
vide, at den og den har været skolelærer i sognet i så og så mange år.
At her hviler Axel Sørensen, født den 4. oktober 1890; død i Randbøldal
den 7. juli 1969. Man får en gedigen indføring i de ændringer, der er
sket i, hvorledes man indrettede gravsteder fra omkring
århundredskiftet til nu. Dengang i begyndelsen af århundredet var det
vigtigt at fortælle eftertiden, hvem man havde været. Om kongen havde
benådet en med et ridderkors, eller hvad ens livsgerning havde været.
Det er godt for os besøgende at få at vide.
Ser man på billeder af Randbøl Kirkegård fra omkring århundredskiftet,
er det syn, der møder betragteren trøstesløst. Hvornår den første
graver eller kirketjener er ansat vides ikke, men det må være sket
efter århundredskiftet.
I 1933 blev kirkegården udvidet mod nord. Udvidelsen ses tydeligt på
grund af nedbrydningen af kirkegårdsdiget. Den første begravelse i
denne del af kirkegården fandt sted i 1934.
Stifteren
af Randbøl Sogns Museum, Mogens Jensens gravsted på Randbøl Kirkegård.
Én af de mere markante mindemærker som er bevaret fra det 20.
århundrede.