Når
man går en tur rundt i Randbøldal støder man på huse, som blev
bygget for næsten 150 år siden. Et af dem er den gamle smedje på
Ahornvej nr. 7. Bindingsværket fortæller, at huset er gammelt, men
ingen ved præcis, hvor gammel, men der gættes på ca. 150 år. Til
gengæld ved man, at huset har undergået adskillige ombygninger. Fra
begyndelsen var det kun et lille hus få fag langt. Ser man på billedet
fra begyndelsen af sidste århundrede, ser man, at der er to porte ud
mod Ahornvej. Om det samtidig kan sluttes, at der også har været
hjulmagerværksted, er ikke til at sige, med antallet af hjul på
billedet og det værktøj de to herrer til højre har i hænderne kunne
tyde på det. Til gengæld er der noget ved bygningen som indikerer en
større beboelse. Huset blev imidlertid udvidet mod vest. Det kan ses af
et andet billede, og blev bekræftet af den nuværende ejer, da han for
år tilbage lagde nyt guld i stuen. Dengang stødte han på soklen til den
gamle gavl og dørstenen i gavlen. På billedet, der menes at være fra
1920’erne, ses et vindfang i gavlen, og taget viser tydelige tegn på at
være lagt op senere.
Dette opstillingsbillede antages
at være taget i begyndelsen af sidste århundrede.
Den
hellige smed
Omkring 1870 gik Indre Mission i gang med vækkelsen af befolkningen i
Randbøl Sogn. I Hofmansfeldt boede gårdejer Laust Jensen og hans kone
Laura på Rygbjerggård. De havde en hård tid på den karrige jord, og
modgangen fik dem til at søge trøst i bibelen. Jens Kristian Nielsen
fra Tiufkær i Smidstrup Sogn købte en gård i Frederikshåb. Han var med
vilje søgt til en tør og sandet egns, hvor der ingen mergel var, med
det ene formål at vidne om Guds frelse. Laust Jensens kone døde og
Laust sørgede dybt over hende. Han fandt sammen med Kristian Nielsen,
som hjalp ham i gang med at holde taler rundt om i nabosognene. Omkring
1880 kom smedesvend Hans Jensen til Randbøldal som smed. I sin tid i
Vejle var han en rigtig børste, der elskede at danske, drikke og slå på
tæven. Han havde skaffet sig tilnavnet ”Vejle Skræk” på grund af sit
vilde liv. Hans Jensens tid som ”Vejles Skræk” endte ganske brat. En
aften han sad i kortspil, faldt kortene pludselig ud af hans hænder.
Hans Jensen blev meget bange. Han var tidligere blevet kontaktet af ”De
Hellige”, men havde hver gang stødt dem fra sig. Oplevelsen med kortene
fik ham til at falde på knæ og bede sin Gud om nåde. Efter den
oplevelse flyttede Hans Jensen til Randbøldal med familien. Han søgte
efter ligesindede og fandt en enkelt fabriksarbejde, som boede ”omme
skoven”. Der gik ikke lang tid, inden Hans Jensen fandt sammen med
Laust på Rygbjerggård, og et varmt venskab opstod. Dette venskab førte
til, at Hans Jensen i 1891 forlod arbejdet som smed, og i stedet blev
ansat som missionær i Indre Mission. Hans Jensens fortid som smed,
smittede ganske alvorligt af på hans sprogbrug. Lærerinde Johanne
Nissen skriver om ham i sin lille bog ”Mindeblade fra vækkelsestiden i
Randbøl Sogn”: ”Han var jo smed, og hans ord faldt ikke nænsomt og
blødt, som var det hyggeligst at høre, nej de kunne til tider nok få
klang af jern og stål”. Hans Jensen var ikke populær, og mange trak
vejret lettet da han rejste i 1891.
Billedet her er fra omkring
1920-30, hvor huset er blevet forlænget. Bemærk ændringen i
tagdækningen.
Nyere tid
Johan L. ”Sæj Mæ” Pedersen var smed i Randbøldal fra 1914 til 1946. Ham
ved vi ikke så meget om, men skulle nogen kende ham, så lytter
forfatteren gerne. Smed Chr. Sørensen købte smedjen i 1946. I starten
skoede han heste og reparerede landbrugsmaskiner. Med affolkningen af
landbruget måtte han se sig om efter et mere indbringende levebrød. Han
blev, som så mange andre i de år, ansat som smed på LEGO i Billund. Det
var et arbejde han var meget glad for. Han var snild på fingrene til at
lave flotte havelåger i smedejern. Han lavede blandt andet én til
LEGO-fabrikkens ejer, Gotfred Kirk Christiansen. I sin fritid var han
træner og dommer i Dansk Civil Hundeførerforening. En interesse han gik
op i med liv og sjæl. Når der blev trænet hunde, var det med en
kommandoføring, der var en kommandobefalingsmand værdig. Sproget var
karskt, det havde han blandt andet lært medens han arbejdede i
brunkulslejerne i Søby.
Smedemester Christian Sørensen i
færd med at sko en hest foran smedjen. Huset på den anden side gaden
tilhører barberer Nielsen, som drev frisørsalon.
Oversigt
over ejere
Ahornvej nr. 7. Matrikelnummer: 9ae, 9ar, 9as, 9at, af Daldover By,
Randbøl Sogn Opført ca. 1860, bygherren ikke kendt.
Omkr. 1882 til 1891 Smed Hans Jensen (?)
Omkr. 1900 Smed og smedelærling på samme tid, Johan Madsen.
23/1 1900 Skøde fra Søren L. Sørensen til arbejdsmand Anders Peter
Andersen
9/2 1914 Skifteretsudskrift samt adkomst for Anders Peter Andersens
enke Katrine Marie Andersen.
1914 Smed Johan L. ”Sæj Mæ” Pedersen og hans hustru Visse
1946 Smed Christian Sørensen
1988 Smed Kurt Panduro Danielsen
Billeder: Forfatterens
arkiv