Der nævnes fra folketællingen af 1. februar 1834 og fremefter at der var et fattighus med et vekslende antal beboere under Bindeballe by.
Selve ejendommen findes ikke mere, men lå dengang tæt ved Bindeballe Gamle Skole på en lille trekant næsten overfor skolen, hvor en lille grusvej i dag går fra Bindeballevej ned til ejendommene Bindeballevej 59 og 61. Grunden afgrænses mod nordøst af en mindre grøft. Huset var gulkalket og stod tomt og var forladt i 1905 eller 1903. En gammel kone havde fortalt, at hun havde været inde i huset på det tidspunkt og set, at det eneste, der var tilbage i huset, var en krukke ned syltetøj. Ellers var der intet i huset. Huset er sandsynligvis revet ned kort tid herefter. Hvornår huset er opført og om det er sket til formålet, er p.t. ikke undersøgt. Grunden hvorpå huset har ligget har matrikel nr. 7c af Bindeballe og ejes i dag af Hans Nissen, Bindeballevej 57.

Fra bogen ”Randbøl sogn gennem tiderne” fra 1983, fremgår bl.a. af Pengeregnskab for Randbøl sognekommune for året 1876 vedr. egendele, formue og gæld, at Fattighuset i Bindeballe havde 5 fag og var vurderet til 400,- kroner. I Stokholms optegnelser i samme bog nævnes en af beboerne i fattighuset således. ”Et stykke mod vest nok en ejendom på en snes Td. land, den var opført af Hans Skov, som siden bode i fattighuset, han var dårlig gående gik ved to stokke, men rejste til Amerika til sine børn.”                                                               
Tilbage til folketællingerne. Udover beboernes navne, alder, ægtestand og stilling i familien, er som bemærkning tilføjet ”almisselem”, senere ”fattiglem”, men dog hovedsageligt ”forsørges af fattigvæsenet”.
Antallet af beboere i fattighuset var således:
1834 3 beboere, 1840 4, 1845 6, 1850 8, 1855 2, 1860 3, 1870 5, 1880 3 og i 1890 1 beboer.
Huset var således en del af datidens fattigvæsen.
Nu var der det særlige ved det, at fra1803 var Randbøl og Nørup sammenlagt til èt sogn og fik derved dannet en fælles forsørgelseskommision til at tage sig af de fattige. Den bestod af Præsten, Sognefogeden og nogle få af de største grundejere. Så det kan vel tænkes, at der fra Randbølområdet blev henvist fattiglemmer til Fattiggården i Nørup!?                                                                           
I 1841 trådte loven om Forstanderskabet i kraft, som afløste førnævnte Forsørgelseskommision, selvom medlemmerne som sådan i praksis vedblev at være de samme med sognepræsten i spidsen. Sogneforstanderskabet var en forløber til de egentlige Sogneråd, som så dagens lys i 1867. En følge heraf var, at Nørup og Randbøl igen blev to selvstændige sogne med hver sin kommunale administration fra 1. januar 1876. Herefter var det sognerådets opgave at forestå forsørgelsen af de fattige i deres egen sogn. Hertil valgtes en bestyrelse, som på sognerådets vegne skulle udføre opgaven om fattigforsørgelsen. Bestyrelsen havde fem medlemmer og som dens første formand valgtes Hans Chr. Christensen, Bindeballe.                                                       
Allerede i 1891 kom der igen ændringer med loven om det offentlige fattigvæsen, hvorefter fattige skulle forsørges enten i deres hjem, eller ved anbringelse i pleje hos private eller ved optagelse i forsørgelsesanstalter. For at gøre historien om fattiggårde og huse færdig, blev disse begreber afskaffet ved lov om offentlig omsorg i 1933. Der skal hertil bemærkes, at først da blev det såkaldte fattighjælpsvirkninger afskaffet, som medførte tab af flere borgerlige rettigheder, eksempelvis stemmeret, ved modtagelse af fattighjælp.

Tilbage til Randbøl Sogns Fattighus. Af de førnævnte folketællinger, hvoraf fattighusets beboere nævnes ved navn, er der ved andres navne anført bemærkningen ”på omgang i sognet”. En tredje kategori af fattige under forsørgelse udgøres af personer, såvel voksne som børn, som er i pleje hos private rundt om i sognet. Dette ses af nogle fattighjælpsprotokoller som Lokalarkivet er i besiddelse af, sammen med tilsvarende regnskaber fra De fattiges kasse i perioden 1878-1908.
                                                                                                        Her følger en afskrift af en sådan plejeaftale:
Undertegnede tilstår herved at Randbøl Sogneråd har indtegnet Fattiglem Mariane Mortensen for et år fra 1/11 1896 til 31/10 1897 for den sum af 100 kr. og forpligter mig til i nævnte tidsrum at underholde hende med kost og pleje og forsyne hende med strømper og træsko og vaske og sy om hende, i sygdomstilfælde skal kommunen betale læge og medicin.
Frederikshåb 16/10 96
Sign. Niels Hansen Omme
                                                                                                        Et andet eksempel.
Undertegnede til står herved at Randbøl Sogneråd har indtegnet hos mig drengen Johan Marius Sørensen fra 1. nov 1892 til 1. nov 1893 for den sum af 10 kr.. Såfremt han ikke bliver konfirmeret til næste forår, men bliver han det forpligter jeg mig til at give drengen 10 kr. samt kost, pleje, klæder o.s.v (1 sæt konfirmationstøj), i sygdomstilfælde afholder kommunen kun udgift til læge og medicin.
Daldover d. 14/10 1892
Sign. Andreas Jensen                                                                           
Af regnskabsbøgerne fremgår naturligvis hvem der har modtaget hvor meget i fattighjælp i sognet. Her er såvel udgifterne til beboerne i fattighuset, som til andre i sognet, som vurderedes til at have brug for hjælp. Mindst lige så interessant er de bogførte indtægter.
En fast indtægt på 20 kr. årligt indkommer som rente af et legat, som godsejer Christen de Linde til Engelsholm havde testamenteret som hjælp til de fattige i Randbøl Sogn og i øvrigt til de fattige i Nørup Sogn med 60 kr. årligt. Testamentet er dateret den 19. juni 1778. Christen de Linde afgik ved døden på Bidstrup den 15. maj 1790. Beløbet stammer oprindeligt fra et legat stiftet af godsejeren og Hans Severin Stenstrup til Kjelkjær baseret på en aftale om jagtleje for 4000 rigsdaler. Renterne heraf skulle tilfalde de fattige i Nørup, Randbøl, Bredsten, Skibet, Møberg, Næs og Flynder sogne. Dokumentet, som i øvrigt er tinglyst med en tilhørende obligation, er afskrevet i sin helhed i regnskabsbogen for De fattiges kasse 1879-1908, dateret af Hans Severin Stenstrup den 23. juni 1797.                                                                                       
En anden morsom detalje er, at det var skik at give et mindre beløb til de fattige i forbindelse med ejendomshandler.                                           
Her citat fra en ejendomshandel vedrørende matrikel nr. 2a af Daldover den25. juni 1853:                                                                                         
”I anledning af denne handel er til de fattige 2 skilling, bevidnes Svejstrup, Nørup januar 1854. Storm Amtsfuldmægtig, Vejle Amtsstue”
                                                                                                Nævnte Svejstrup var præsten, Poul Svejstrup 1820-40, som forestod fattigvæsenet i sognet. Beløbet har ikke kunnet genfindes i førnævnte regnskabsbog, idet denne ikke går så langt tilbage i tiden.                       
Fra Randbøl Sogns kommunekasse er der årligt i en periode tilført 20 kr. til fattigkassen. Kirkebøssens indhold tilgik ligeledes De fattiges kasse. I 1878 androg dette beløb sig til 34 kr. I 1887 kun 8 kr. og i 1893 sølle 2 kr. Til gengæld var kommunens bidrag samme år steget til 290 kr. Bøder eller mulkt fra personer tilfaldt ligeledes De fattiges kasse, eksempelvis 50 kr. som P.J. Henriksen, Ølgaard måtte erlægge i 1903. Herudover kunne der tilgå midler fra indsamlinger (offerdag i kirken), Vandel og Randbøl Marked, refunderede sygehusregninger, klapjagt, delitant i Randbøldal o.s.v.