Andelsvaskeriet, der
officielt hed ”Randbøldal Selvbetjeningsvaskeri” blev opført i 1954,
med blandt andet murermester Christian Nissen som initiativtager.
Bygningen så i 1954 anderledes ud, nemlig kun i godt halv størrelse af,
hvad den er i dag, men med sadeltag og tækket med cementtagsten.
Bygningen fungerede som andelsvaskeri indtil 1970.
I 1969 kom den første ombygning fortæller dengang murer Poul Erik
Nielsen. Døren ud mod Bindeballevej blev muret til. I stedet blev der
sat en dør i til rummet, hvor den første gasdrevne vaskemaskine stod.
Den blev nu skiftet med to vaskemaskiner, som blev drevet af
elektricitet. Disse maskiner kunne også lejes hjem til privaten. De
kunne flyttes på en trækvogn med to gummihjul. Den ordning holdt kun et
par år.
I 1971 købte landpost Vagn Bjerring købte huset af Randbøldal
Selvbetjeningsvaskeris bestyrelse som bestod af murermester, Christian
Nissen, Peter Pedersen og skovfoged Harald Olsen.
Bjerring lod huset bygge om, så han kunne anvende det som garage.
Murermester Henning Højrup, Randbøldal, gjorde huset ca. to meter
bredere, og også højden blev forøget. Huset havde fra begyndelsen
sadeltag, men var tækket med cementtagsten. Ved ombygningen blev taget
tækket med eternitplader. Muren ind mod grunden blev erstattet med tre
garageporte af metal.
Andelsvaskeriet fotograferet19.
oktober 1998. Fotoet er taget fra
sydøst. Det er de originale vinduer der sidder i gavlen. Det er
tydeligt at se det nye stykke som Henning Højrup murede til da
bygningen ændrede brug til garage

Billede nummer to af Andelsvaskeriet er taget samme dag, men denne gang
fra nordøst. Hvis man ser godt efter kan man erkende døren der blev
muret til i 1969.
Indretningen fremgår af den tegning Ruth Nissen har lavet. Man kom ind
i huset fra Bindeballevej. I gangen var der en automat til at putte
penge i så man kunne få gas til opvarmningen af vandet. For enden af
gangen var der et toilet. Til venstre var der et rum med skyllekar, en
centrifuge og vaskemaskinen. Til højre var der et tørrerum med snore
til at hænge tøjet op på. Tøjet kunne tørres ved hjælp af varm luft.
Det havde Ruth Nissen ikke særlig held med. Da hun ville tørre sit tøj,
endte det med, at det blev snavset til. Da hun havde vasket tøjet én
gang til, forsøgte hun sig igen, men med samme resultat. Efter den tid
blev tøjet tørret hjemme. Hun kunne ellers have tørret tøjet udenfor,
idet der udenfor var rejst seks pæle i beton, som man kunne forsyne med
tørresnor.
I det sidste rum var der en varmerulle og et bord til at lægge tøjet sammen på.
Mod slutningen af Selvbetjeningsvaskeriets levetid blev der installeret
to moderne vaskemaskiner som blev drevet af elektricitet.
Vedligeholdelsen af anlægget blev udført af smedemester Christian Sørensen, der havde smedje på Ahornvej nr. fem.
Tegning over de tekniske installationer.
Fælles indsats
Andelstanken havde solidt fodfæste i Randbøl Sogn. af Andelsmejeriet
Dalekilde i 1890, var første gang andelstanken for alvor fik fat i
Randbøl Sogn. Herefter fulgte frysehuset i Bindeballe og
andelsvaskeriet i Randbøldal for blot at nævne et par af sognets
andelsforetagender. På landsplan fik andelstanken først fat på følgende
steder:
1866 Første brugsforening i Danmark i Thisted
1882 Første andelsmejeri i verden i Hjedding
1887 Horsens Andelsslagteri blev det første slagteri
1895 Dansk Andels Ægeksport blev oprettet
1898 Dansk Landbrugs Grovvareselskab
1899 Andelsudvalget oprettes (i dag De Danske Andelsselskaber).
Mundtlige kilder:
Pensioneret landpostbud, Vagn Bjerring, Randbøldal.
Pensioneret sygeplejerske, Ruth Nissen, Bredsten.
Inger Raun, Gadbjerg, Gadbjerg
Værkfører Poul Erik Nielsen, Randbøldal
Skriftlig kilde:
Skøde vedrørende overtagelse af Randbøldal Selvbetjeningsvaskeri.
Firmaet I. Abilds til bud vedr. selvbetjeningsvaskeriet.
Tegning over de tekniske installationer.
Bygningsbeskrivelse af, hvordan og i hvilken kvalitet andelsvaskeriet skulle opføres:
I. Abild Ingeniør og Salgskontor
Beskrivelse og Betingelser vedr. Murerarbejdet ved Opførelse af en Bygning til Selvbetjenings~Vaskeri.
Entreprisen
omfatter Jord-, Kloak-, Beton-, Murer- samt Tørnrer-, Snedker- og
malerarbejdet incl. Levering af alle dertil hørende Materialer ved opførelse af et Fællesvaskeri i Henhold til Tegning Nr. 404,
nedenanførte Beskrivelse samt Akademisk Arkitektforenings
Generalbeskrivelse G. B. 2 saavel som de for Stedet gældende
Forskrifter.
Arbejdet paabegyndes straks
og skal overalt fremmes med størst mulig Hurtighed.
Garantiperioden for veludført Arbejde er 1 Aar, og Entreprenøren stiller herfor en Bankgaranti paa 5 % af Entreprisesummen.
Stilladser,
Skure og Retirader stilles til Raadighed af Murermesteren,
Vandforsyningen kan tages af det eksisterende Anlæg, men Mureren sørger
selv for evtl. interimistiske Ledninger.
Jordarbejdet. Der udgraves for Fundament, Trapper
o. 1., og der planeres omkring Bygningen, den overskydende Jord
bortkøres.
Betonstøbning udføres til alle Fundamenter, Trapper samt gulve i 1.4.8.
Isolering udføres i Sokkelhøjde med Tagpap.
Murværket henmures med 1. Sorts røde Teglsten i Formur og almindelige Bagmur resp. flammede i. Stens Skillerum.
Taget dækkes med 1. Sorts rød Cementtagsten, disse bindes og understryges paa forsvarlig Maade.
Saalbænke
udføres af mørkebrune Gulvfliser, der udføres et brunt Baand om to af
Vinduerne samt om Yderdøren, der faar 2 cm Fremspring.
Fugning udføres som Skrabefuge i Bastardmørtel, og der kommes Okker i efter nærmere Anvisning.
Sokkel og Trapper pudses med CementmørteL
Cementpuds aftrukket med Staalbrædt udføres paa Vægge i Vaskerummet til Højde af mindst 1 m over Gulv.
Grovpuds
i Bastardmørtel Nr. 4 udføres i alle Rum samt paa Lofterne. Lofterne
berøres forinden. Grovpudsen finpudses. Alle Vægge og Lofter hvidtes 2
Gange.
Gulve udføres i alle Rum i Underlag 1.4.8 med 2 cm 1 . 2½
Slidlag med Farveglitpuds, i Vaskerum og W.C. udføres der 5 cm Hulkeler
langs Væg- og skyl1ekar.
Skyllekar henmures og glitpudses med
Farve med afrundede Kanter og forsynes med Messingpropper med Kæde,
ligesom der udføres Fodkant forneden.
Diverse. 1 Stk. 20 x 13 cm
Eternitaftræksrør fra Loftet i Vaskestue føres op og forbindes med
Zinkaftræksskorstenen. I Tørrestuen leveres og anbringes 20 Stk. galv.
Kroge for Tøjsnor Der leveres og anbringes 6 Stk. Tøjpæle af Cement,
der faststøbes i Cement efter nærmere Anvisning til udendørs Tørring.
Kloakanlægget
incl. Jordarbejder udføres i Betonmufferør samlet med Cementmørtel
udenfor Bygningen og i glasserede Lerrør under Bygningen, i Vaskerum
udføres Gulvafløb (O. A. Petersen Nr. l025) ved W.C. Skaalen og
Gulvafløbet i Vaskestuen anbringes Vandlaase i frostfri Dybde; der
leveres og laves 1 Stk. Septictank og 1 Stk. Sivebrønd begge 80 cm i
Diameter, saafremt disse Maal ikke kolliderer med de paa Stedet
gældende Regu1ativer for Spildevand.
I øvrigt leveres og udføres
alt til et veludført Murerarbejde henhørende incl, al Efterpuds ogsaa
efter andre Haandværkere, saavel som der udhugges for og tilstøbes 1
Stk. Tørrecentrifuge. Til den cementstøbte Trappe foran Indgangsdøren
leveres 1 Stk. Fodskraberist,
Tømrer- og snedkerarbejdet.
Tagkonstruktionen
udføres som Gitterspær l½ x 5” og lægtes med 1½ x 21/4 ” Lægter til
Cementtagsten; Gang, Tørrestue, W.C. og Strygestue forskalles med 1 x
4” Forskalling i forløbende Stød. Gavlenderne med 1 x 6” Vindskeder,
ligesom alt udvendigt Træværk og Træværk imod Mur stryges i ufortyndet
brun Cuprinol.
Endvidere skal leveres og opsættes:
1 Stk. Yderdør 200 x 96 cm udført som Stafdør med 3 mm Traadglas som vist paa Tegningen, Døren forsynes med dirkfri Laas.
2
Stk. indvendige Døre 192 x 80 cm udføres som Fyldingsdør med Fylding af
6 mm Krydsfiner. Døren til Vaskestuen 192 x 80 cm og til Tørrestuen 192
x 80 cm forsynes med dirkfri Laas (forskellige), Dør til Vaskestue med
2 Stk. 4’ Siderammer, hvorpaa Døren beslaas (af Hensyn til
Vaskemaskinens Dimensioner). I W.C. Døren erstattes den øverste Fylding
med Matglas..
4 Stk. Vinduer 120 x 108 cm som vist paa Tegningen.
De øverste Ruder skal være til at lukke op med Hængsler foroven. I
Facade A skal Vinduerne forsynes med 3 mm Raaglas.
2 Stk. 1-rammede vinduer 60 x 40 cm for Tørrestuen med Hængsler foroven og alm. Glas.
I Stk. 1-rammet Vindue 60 x 40 cm for W.C. med Hængsler foroven ligeledes med alm. Glas.
1 Stk. Dør 160 x 160 cm for Flaskegasrum.
Alle Hængsler til Vinduer og Døre skal være galv. saavel som ogsaa Dørgrebene.
Alle indvendige Skillerum er 1/4 Stensmur.
1 Stk. fast Bord for Vaskestue 130 x 50 cm af 1” Brædder med Konsol.
1 Stk. fast Bord for Tørrestue 80 cm bred af 1” Brædder med Konsol.
1 Stk. Inspektionsluge 45 x 70 cm for Tagrum.
1 Stk. Vaskebænk 110 x 40 cm solid og med Hjul.
Alle
Døre med 3/4 x 5” Beklædninger og Vinduesbundstykkerne af 1 1/4”
Brædder. Alle Døre og Vinduer grundes 1 Gang, Bordene og Vaskebænken
olieres.
I Gangen leveres og anbringes 1 Stk. Knagerække rustfri Kroge. Ca. 80 cm lang.
I
Vaskerum beklædes Loftet med. 5 mm Eternit Plader i Felter, Sam1ingerne
beklædes med Lister, 1½ x 5 cm, der stryges 2 Gange med brun Cuprinol
forinden Opsætning.
Alt Træværk udføres som første Klasses Haandværksarbejde med gode Materialer.
Malerarbejdet.
Yderdøren
og Vinduerne males med hvid Oliefarve. Indvendige Døre males med graa
Oliefarve, Vandrør, Gasrør, Tagrende og Nedløbsrør males ligeledes 2
Gange, Borde ferniseres.